Crysis 3-beta på vej

Test multiplayer få uger før release
Tekst: Lee West
Publiceret 2013-01-24

Fra den 29. januar og frem til den 12. februar vil Crysis 3-multiplayer-betaen give adgang til to af de otte spilvarianter i Crysis 3. Betaen, der kommer til at inkludere to holdbaserede spilvarianter og to baner, giver spillerne mulighed for at forsøge at mestre deres nanodragte i kamp. Crysis 3-multiplayer-betaen vil køre i to uger, inden Crysis 3 udkommer den 21. februar i Europa. 

Om de to muligheder fortæller EA:

"I Crash Site skal spillerne sikre og forsvare udvalgte positioner, mens man optjener point for de fjender, man nedlægger, og for ens evne til at holde modstanderne på afstand. Derudover får den spændende og helt nye Hunter-variant sin debut i Crysis 3. I denne asymmetriske og tidsbaserede spilvariant kæmper 2 spillere mod 10 (2 mod 14 på PC'en) i slag, der indledes med to camouflerede jægere, som skal forsøge at nedlægge 10 fjendtligsindede CELL-soldater. Bevæbnet med kun deres forstærkede nanodragter og den dødbringende Predator-bue er det nu op til jægerne systematisk at snige sig ind på og dræbe CELL-fjenderne, der til gengæld må forsøge at samarbejde som et team i forsøget på at overleve, indtil tiden løber ud. Som et særligt twist bliver CELL-krigerne, når de er blevet dræbt, genfødt som jægere og slutter sig til deres nye makkere i forsøget på at eliminere de resterende CELL-styrker, før klokken falder i slag. Crysis 3-multiplayer-betaen vil også præsentere 2 af spillets 12 visuelt fantastiske baner: Airport og Museum. Begge giver spillerne en smagsprøve på den frodige byregnskov og de taktiske sandkasse-udfordringer, der venter dem i New York City's Liberty Dome.

Sammen med Crysis 3-multiplayer-betaen følger også New York Feed en helt ny, social in-game-nyhedstjeneste, der viser spillernes og deres venners præstationer, samtidig med at den tilbyder en strøm af dynamiske udfordringer, spillerne kan vælge at prøve. Crysis 3's multiplayer-del indeholder også en række spændende nye spilfunktioner inklusive Rip & Throw, der gør det muligt for spillerne at interagere med genstande i omgivelserne og fx bruge dem som våben eller skjolde, ligesom de får chancen for at styre den slagkraftige Pinger - en frygtindgydende, trebenet alien-krigsmaskine med altødelæggende egenskaber."
<bild></bild>
Du kan finde mere info på den amerikanske Crysis-side.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage