I næste måned går det løs! Helt præcist den 18. februar.
Gamereactor vil gennemgå en del forandringer både i det trykte medie og online. Vi har det sidste år arbejdet på de mange nye tiltag, og i midten af februar vil du kunne opleve det hele.
Sitet får et længe ventet redesign og magasinet bliver ligeledes leveret i helt nye og ganske spændende klæder. Det har længe være ønsket at gå væk fra det efterhånden knapt så tidsvarende design, at gøre det lettere og mere tiltalende at navigere på sitet, og at gøre magasinet mindre tungt uden at skære ned på tekst-længden.
Indtil vi fortæller mere, kan du nyde Gamereactors nye logo herunder. Vi har valgt at give et venligt nik til de gode gamle Game & Watch-dage med det tiltede A i det nye logo samtidig med at vi har ønsket at signalere en mere ren linje i designet.
Vi glæder os til at dele det hele med jer ganske snart.