Gears of War: Judgment-demo

Lander lige inden det fulde spil
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-01-28

Der lander en demo af det kommende Gears of War: Judgment få dage inden spillet udkommer på vores breddegrader. Det meddeler Microsoft via Major Nelsons blog.

Demoen sætter fokus på den nye multiplayer-spiltype OverRun, der byder på både spillerklasser og målbaseret gameplay, og derfor kræver demoen Guld-abonnement på Xbox Live.

Demoen lander den 19. marts, men amerikanerne kan få tidlig adgang fra den 15. marts, hvis de bestiller spillet hos GameStop. Indtil videre melder Microsoft ikke noget om et lignende tilbud herhjemme.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage