Wargamning.net, selskabet bag det enormt succesrige World of Tanks, har opkøbt det amerikanske udviklerstudie Day 1 Studios. Den Chicago-baserede udvikler er bedst kendt for MechAssault-spillene på Xbox og senest F.E.A.R. 3, men har været gennem en hård periode efter en aftale med Konami faldt igennem, og måtte afskedige folk sidste år.
Men nu er lykken altså vendt, da de nye russiske ejere gerne vil udvide deres forretning til også at dække konsollerne. Day 1 Studios arbejder på ikke-annonceret konsolspil, og handlen har kostet Wargaming $20 millioner ifølge pressemeddelelsen.