Er du en haj til Call of Duty: Black Ops 2, og vil blære dig over for resten af verden? Eller du en stakkel, der intet kan ramme, og på udkig efter lidt medynk? Under alle omstændigheder kan du nu udstille dine evner på internettet, da spillets lovede livestreaming-funktion er blevet lanceret i dag.
Du kan nu streame dine online-spil via tjenesten Twitch.tv, uden behov for ekstra software eller hardware. Funktionen er i øjeblikket kun tilgængelig på Xbox 360, men kommer inden længe til PC og PS3, lover Activision. Du finder mere info hos Twitch.tv.