GTA V kan sælge 18 millioner

Analytiker tror GTA kan slå CoD
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-02-04

Grand Theft Auto kommer til at sælge 18 millioner eksemplarer mellem udgivelsen den 17. september og slutningen på Take-Twos regnskabsår den 31. marts. Det siger analytikeren Arvind Bhatia ifølge Games Industry. Bhatia tror også at Rockstars spil vil kunne slå Call of Duty til efteråret.

Bhatia vurderer, at Grand Theft Auto kommer til at sælge mellem 15 og 25 millioner eksemplarer, og vil skabe et overskud på mellem $193 og $390 millioner. Og det til trods for store omkostninger til udvikling og markedsføring (vurderet til henholdsvis $140 og $70-110 millioner) af spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage