Nintendos prissætning af Switch 2, accessories dertil og særligt udvalgte spil fik mange til at tro at de i forvejen havde taget højde for de tariffer fra Præsident Trump og hans administration, der lige nu presser verden ud i en vild handelskrig.
Men noget tyder på at disse alligevel har fået Nintendo til at trykke på bremsen, så meget så at de har droppet planerne om at påbegynde forudbestillinger af Switch 2 i USA den 9. april. I en meddelelse til GameSpot bekræfter Nintendo at denne forsinkelse er for at "assess the potential impact of tariffs and evolving market conditions."
De slår dog fast at lanceringsdagen den 5. juni er uændret, men frygten er lige nu at konsollen og eventuelt accessories kan blive endnu dyrere.
Vi opdaterer denne historie med nyt.