Nogle skandinaviske forbrugere overvejer at rejse ud af landet for at købe en Switch 2

Distributør Bergsala kritiseres for for høje priser. Men er det deres skyld?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-04-10

Bergsala har eksklusive rettigheder til at distribuere Nintendo-produkter i Norden, og har haft det siden de tidlige 80'ere. De er tidligere blevet kritiseret for at presse priserne på visse Nintendo-produkter kunstigt op, om det så er spil, konsoller eller accessories, og i en større artikel hos NintendoLife bliver der tegnet et billede af skandinaviske forbrugere der overvejer at tage drastiske midler i brug for at få fingrene i en billigere Switch 2-konsol.

NintendoLife pointerer at en Switch 2 i Danmark koster 4200 kroner godt og vel, men at dette er en ret drastisk prisstigning, selv hvis man fakturerer typisk moms og den slags ind.

Der findes et hav af Reddit-tråde der påpeger dette, såsom denne, hvor det blandt andet slås fast af observante forbrugere at en forudbestilling i Norge til 6695 norske kroner svarer til $631, selvom det sidenhen er blevet afsløret at disse estimater er i den lidt høje ende. Men selv med det in mente oversættes den danske forudbestillingspris til godt og vel $615.

Flere i disse tråde kalder på et stop på Bergsalas eksklusive importrettigheder, men om hvorvidt det i sandhed er der hunden ligger begravet er svært at sige, for det kan lige så vel bare være detailhandler der selv presser priserne, ligesom vi så det med PS5 og Xbox Series, er under COVID-19 pandemiens begrænsede udbud steg til eksorbitante priser.

I forhold til Switch 2 siger blandt andet Tek.no at EU-prisen ligger på €469, som svarer til godt og vel $510, altså $60 over den amerikanske markedspris, og der er et godt stykke til de $615 vi betaler herhjemme, eller $631 de betaler i Norge.

Bergsala placerer ansvaret hos detailhandlen, og siger følgende i en kommentar til Gamereactor:

"Bergsala hverken har eller bruger vejledende udsalgspriser, Bergsala sælger ikke direkte til forbrugerne og det er detailhandlen, der bestemmer deres egne priser til forbrugerne. Vi kan ikke kommentere priser yderligere end dette."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage