Nyt studie fra Civ V-designer

Kickstarter sit første projekt
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-02-07

Den tidligere Stardock-udvikler og Civilization V-designer Jon Shafer har løftet sløret for sit næste projekt. Sammen med sit nye ministudie Conifer Games pudser, filer og brygger han på strategispillet At the Gates.

Spillet foregår under romerrigets fald, og man spiller som lederen af en barbarstamme, der er klar til at udfylde tomrummet efter romerne.

Udviklingen af spillet er godt undervejs, men Conifer har oprettet en Kickstarter for at rejse de sidste penge, der skal få dem helt i mål. Beløbet, de spørger efter, er i spilsammenhæng ret beskedent - $40.000. I skrivende stund har de næsten rundet $25.000, med over 29 dage tilbage.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage