Diablo III havde ved årets udgang solgt hele 12 millioner eksemplarer. Det fortalte Blizzard i forbindelse med deres årsregnskab, som de fremlagde i nat. De 12 millioner solgte eksemplarer er nok til at sikre titlen som bedstsælgende PC-spil i 2012, siger Activision Blizard.
Spillet fik ellers en hård medfart ved udgivelsen på grund af serverproblemer, og den længe ventede PvP-del blev for nyligt droppet til fordel for et langt simplere system. Tilsyneladende har det altså ikke gået ud over spillets popularitet.