Selv om Steam sidder særdeles tungt på salget af PC-spil, så har Epic Games Store alligevel fået en fod i døren og med Epic Games store pengetank i ryggen, så ser det ud til, at de nu sætter deres indsats i et nyt gear.
Epic Games har i en meddelelse annonceret, at de ikke længere vil tage et "store fee" af den første million dollars, som et givent spil indtjener på Epic Games Store. Efter den første million vil den sædvanlige 12% store fee træde i kraft (til sammenligning tager Apple 30% på App Store). Dette kan lyde specielt attraktivt for mindre indie-udviklere
Ud over dette, annoncerer Epic Games også, at spiludviklerne nu vil kunne åbne en webshop til spillene hosted af Epic Games Store, så det er muligt for spillerne at købe indhold til spillene via Epic Games Store og dermed undgår de de høje gebyrer fra eksempelvis App Store og Google Play. Og Epic Games holder pengene i deres eget økosystem.
Endelig vil alle spillere, der handler i en Epic Webshop, optjene 5% Epic Rewards bonus på alle deres køb, så disse nye ændringer kan vel nærmest betegnes som en win-win for både spillere og for især de små spiludviklere. Og selvfølgelig også for Epic Games, der håber på at få fat i en større del af spilmarkedet med disse nye tiltag.
Hvad tænker du? Er det her et direkte angreb på Steam? Og måske også på Apple og Google?