For noget tid siden slagtede Naughty Dog The Last of Us Online, der havde været under udvikling i en rum tid, og som var relativt tæt på en eller anden form for lancering. Derefter afslørede de Intergalactic: The Heretic Prophet, men fans har hele tiden spekuleret på om det var studiets eneste aktive projekt.
Insider Daniel Richtman har afsløret via Patreon, at Naughty Dog for nylig har aflyst endnu et internt projekt, og denne gang et singleplayer-spil, som havde været under udvikling i et års tid.
Det blev åbenbart ledt at The Last of Us Online-instruktør Vinit Agarwal, men projektet var stadig i en helt spæd fase da det blev aflyst her for nylig.
Der er stadig et ukendt singleplayer-projekt der er under udvikling hos studiet, selv efter denne aflysning, som ledes af Shawn Escayg, men hvor langt det er henne vides faktisk ikke.
Tag desuden alt dette med et gran salt.