De tre mest downloadede spil på PlayStation Store i april kommer fra Microsoft

Det lader til, at den nye multiplatform-strategi, er en stor succes for Microsoft.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-05-06

I april måned, er Top 3 over de mest downloadede spil på PlayStation Store i både USA/Canada og Europa, spil fra Xbox Game Studios og et resultat af Microsoft multiplatform-strategi, som er kommet op i fulde omdrejninger nu.

I Europa er de tre mest downloadede spil på PlayStation Store i april måned Forza Horizon 5, The Elder Scrolls IV: Oblivion Remastered og Minecraft, alle tre spil, der kommer fra Xbox Game Studios.

I USA/Canada er billedet næsten det samme, men rækkefølgen er en lidt anden, da The Elder Scrolls IV: Oblivion Remastered er det mest downloadede spil, efterfulgt af Minecraft og Forza Horizon 5.

En anden af aprils helt store udgivelser, Clair Obscur: Expedition 33 var det 4. mest downloadede spil i Europa, men det var det 6. mest downloadede i USA.

Det er netop kommet frem, at Gears of War: Reloaded er den næste store udgivelse fra Xbox Game Studios, der lander på PlayStation 5. Spillet udkommer den 26. august og kommer også til Xbox Series X/S, PC via Steam og Game Pass.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage