Prøv PS4-spil før du køber

Via cloud-tjenesten Gaikai
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-02-21

Når du shopper spil i online-butikken på den kommende PlayStation 4, vil du kunne prøvekøre spillene, inden du køber. Det har Sony annonceret i forbindelse med deres præsentation fra New York.

Takket være cloud-teknologien Gaikai, som Sony købte sidste år, vil alle spil i PSN-butikken kunne prøves med et enkelt knaptryk, øjeblikkeligt og uden download. Kan man lide spillet, kan man købe det, men der er ingen tvang. Det slog Gaikai-bossen Dave Perry fast på scenen.

Det vil også være muligt at streame sine spil til verden via Ustream, så venner, bekendte eller totalt fremmede kan se med, hvis man vil. Perry kalder det for det første sociale netværk dedikeret til gaming.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage