The Witcher 3 kommer til PS4

Lander samtidigt på alle platforme
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-02-21

Nu hvor PlayStation 4 er officiel, har alle udviklere frit lejde til at fortælle, om deres spil kommer til den nye konsol. De første, der melder sig i rækken efter gårsdagens præsentation, er polske CD Projekt Red, der meddeler at The Witcher 3: Wild Hunt er på vej til PlayStation 4.

Spillet udkommer samtidigt "på alle tilgængelige high-end platforme", siger studiechef Adam Badowski, hvilket unægteligt lyder som om, at vi også kan forvente spillet på den næste Xbox.

Badowski slår også fast, at der vil blive taget godt hånd om de nye spillere, der ikke har spillet The Witcher eller The Witcher 2, så de uden problemer kan følge med i historien.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage