Id Softwares programmørguru og faderen til moderne 3D-grafik, John Carmack, har ros til den nyligt afslørede PlayStation 4. Efter hans mening har Sony truffet nogle kloge valg omkring maskinen, skriver han på Twitter.
I can't speak freely about PS4, but now that some specs have been made public, I can say that Sony made wise engineering choices.
Det er svært at overvurdere Carmacks inflydelse på spilbranchen. Han var pioner inden for 3D-grafik, og var blandt de første til at benytte mange af de metoder, der driver de fleste 3D-spil i dag. Call of Duty-seriens spilmotor bygger til dels stadig på kode, Carmack i sin tid har udviklet.