Prøv Black Ops 2-multiplayer gratis denne weekend

Frit tilgængeligt på Steam, og så er der dobbelt op på XP
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-02-22

Har du endnu ikke prøvet Call of Duty: Black Ops 2, så har du chancen denne weekend. Multiplayer-delen af spillet er nemlig frit tilgængelig på Steam indtil klokken 22 søndag aften.

Ved samme lejlighed er der også udsalg på spillet, med 33 procents rabat på både den almindelige PC-udgave og den såkaldte Digital Deluxe Edition. Udsalget varer også til 22 søndag aften.

I øvrigt spiller vi igen GR Friday Nights i Xbox 360-udgaven af Black Ops 2 i aften. Det kommer der flere detaljer om i løbet af dagen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage