Netflix annoncerede for et stykke tid siden planer om at skabe en live-action og big-budget filmatisering af The Coalitions populære action-videospilserie, Gears of War. Men på trods af det er projektet stort set ikke kommet nogen vegne, hvilket har fået mange til at spekulere på, om det rent faktisk er blevet droppet.
Men den er faktisk ikke blevet droppet, langt fra. The Hollywood Reporter siger at filmen endelig har fundet en instruktør og en manuskriptforfatter, og der er også producere tilknyttet nu.
David Leitch fra The Fall Guy er nu tilknyttet filmen og skal styre produktionen fra instruktørstolen. Han vil blive støttet af Jon Spaihts som manuskriptforfatter, en person, der hjalp Denis Villenueve med at navigere i de udfordrende farvande der var Frank Herberts Dune. Ellers vil producenterne bestå af Leitchs kone Kelly McCormick, som sammen med The Coalition vil være tilknyttet filmen via deres produktionsbanner 87North.
Netflix har ikke udtalt sig om dette, men forhåbentlig betyder det, at vi begynder at se noget mere substantielt ske med dette projekt, måske endda en bekræftelse af, at fanfavoritten og den mangeårige Gears of War-mester Dave Bautista vil optræde som Marcus Fenix ...?