Rygte: Den næste Xbox-konsol er Windows-baseret

Men det vil stadig opføre sig som en konsol med en dedikeret brugerflade.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-05-20

Det er virkelig ikke første gang at rygter har peget på at Microsoft kommer til at lancere en lidt anderledes konsol næste gang, og at denne vil være en del tættere på en PC end tidligere Xbox-konsoller.

Faktisk har flere rygter slået fast at den næste Xbox-konsol har et mere åbent økosystem, der måske også vil have adgang til Steam. Den ret etablerede insider eXtas1s stemmer nu i, og slår fast at ifølge hans kilder så kommer den næste Xbox til at være Windows-baseret.

Det betyder blandt andet at man kommer til at kunne downloade Steam og Epic Game Store, og få adgang til begge platformes eksklusive bibliotek.

Han siger dog også at konsollen fortsat vil føles som en konsol, idet der er en dedikeret brugerflade der gør daglig brug let.

Hvad der så ikke fremgår er om hvorvidt man løbende kan opgradere konsollen med nye komponenter, eller om hvorvidt den del stadig er lukket.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage