Vi skal straks undskylde den sensationsprægede overskrift, men det er tidligt på morgenen, og kaffen skal lige bundfælde. Når det så er sagt, er en ny titel fra Kairosoft ofte noget der glæder Gamereactors brugere.
Firmaet, der med Game Dev Story, Dungeon Village og en lang række andre nuttede simulationstitler har fanget mobil-gamere verden over, er nu ude med et nyt spil til Android. Denne gang er der fokus på heste og naturligvis hesteløb fyldt med den vanlige pixelerede spilleglæde. Sus forbi Google Play, hvis du er Android-ejer og fristet.

<bild></bild>