Der bliver vendt op og ned på mange konventioner i disse dage. Sonys viste med deres PS4-præsentation, at de kunne lytte til fans. Mobilspil leverer ofte spiloplevelser, der er andet end småsnacks. Aliens i Gearbox-form er skræmmende som 2-årige der vil have kram. Naturligvis er disse første konklusioner udenlukkende et udtryk for denne signaturs opfattelse af verdenen, derfor er det jo altid rart med meningsmålinger, så man kan se om man er helt galt på den.
Angiveligt så er Microsoft ved at være coole igen(?). Stadig ikke helt lige så meget som Google, Android eller Apple, men ikke desto mindre topper de listen blandt 5000 adspurgte unge i alderen 18-29 år ifølge en undersøgelse foretaget af Reuters/Ipsos.
Du kan læse mere om resultaterne lige her.