Plagiatskandalen ser ud til at have fået bægeret til at flyde over, da rapporter nu hævder, at Sony trækker i nødbremsen på Marathon - Bungies problemfyldte og sindssygt dyre Extraction Shooter, som ærligt talt ingen virker særlig interesserede i.
Spillet befandt sig for nylig i problemer, da den skotske kunstner Fern "Antireal" Hook beskyldte Bungie for at bruge hendes design - ikke kun som dekorative elementer i spillet, men angiveligt som grundlag for meget af Marathons overordnede visuelle sprog. Alt sammen uden hendes tilladelse.
Oven i købet gik alphatesten for Marathon angiveligt meget dårligt. De fleste, der har prøvet det, ser ud til at være enige: spillet er simpelthen ikke klar til lancering. Ikke engang tæt på. Interne rapporter er også dukket op, der afslører, at moralen hos Bungie er på et historisk lavpunkt, hvor flere medarbejdere beskriver arbejdspladsen som giftig.
Ifølge en rapport fra The Game Post har Sony nu besluttet at aflyse al planlagt markedsføring for Marathon. Hvis det er sandt, peger det sandsynligvis på en af to ting: enten en forsinkelse - eller en fuld aflysning.
Hvad synes du? Er Marathon på vej mod skraldespanden, eller er en forsinkelse mere sandsynlig?