For en del år siden blev det afsløret, via hårdt arbejde fra en række dybdegående franske tidsskrifter, at en lang række ansatte hos Ubisoft, og i særdeleshed chefer, både har udført chikanerende adfærd, og notorisk dækket over hinanden som der blev klaget løbende til HR.
Det som mange dog har været interesseret i er om hvorvidt CEO Yves Guillemot havde kendskab til den slags, og hvordan han reagerede, for tidligere indikationer har peget i retning af at også han rokerede chefer rundt i stedet for at skille sig af med dem efter beskyldningerne blev fremsat internt.
Men alt dette ved vi ikke med sikkerhed, men som VGC skriver er retsagen igang imod tidligere CCO Serge Hascoët, tidligere VP for Editorial and Creative Services Thomas François og tidligere Ubisoft Game Designer Guillame Patrux. I den forbindelse siger advokaten på vegne af dem der fører søgsmålet, Maude Beckers, at hun kommer til at kræve at Guillemot selv tropper op.
Det er blevet bekræftet af Solidaires Informatique at Guillemot vil medvirke sammen med HR-direktør Marie Derain hvor de desuden tiltales på vegne af Ubisoft for at medvirke til at skabe "the systemic nature of harassment".
Det hele går i gang den 2. juni, som i øvrigt er en forsinkelse efter Ubisoft angiveligt kun udleverede den dokumentation anklagerne havde krav på fire dage inden den originale dato - hun anmodede om denne i februar 2024.