Yahoo Japan advarer nu officielt om scalpere ved Switch 2-lanceringen

Fald ikke for de drastiske stigninger!
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-05-27

Den 5. juni nærmer sig med hastige skridt, og dermed er det langt om længe tid til at tage hul på en ny Nintendo-konsolgeneration. Indtil videre har flere analytikere og butikskæder registreret historisk høj interesse, som peger i retning af en vild lancering.

Men noget begynder også at tyde på at der simpelthen ikke er nok konsoller til at møde efterspørgslen. Efter en masse research har Yahoo Japan derfor udgivet en officiel advarsel, hvor de slår fast at der kommer til at være såkaldte "scalpers" omkring lanceringen.

Det betyder at disse scalpers vil forsøge at opkøbe konsoller, og dermed udnytte forbrugeres "FOMO" til at sælge dem til overpris på platforme som eBay.

Om hvorvidt det også vil ske herhjemme vides ikke, men nu er I advaret, at vi nok også herhjemme kommer til at se mangelfuldt udbud.

<social>https://bsky.app/profile/stealth40k.bsky.social/post/3lpzeuhuyvk26</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage