Vi ved at PlayStation 6 bliver lanceret indenfor de næste par år, men præcis hvornår er naturligvis endnu uvist, og vi ved ikke hvordan maskinen reelt ser ud, eller hvilke komponenter den består af. Vi regner dog med en lancering om et par år, men det kan være at gammelt, aflyst spil fortæller os at planerne er blevet fremskyndt.
For godt en måned siden blev det afsløret via en dybdegående rapport, at Supermassive Games arbejdede på et Blade Runner-spil, som nu er blevet afsløret, og i denne rapport fremgik det at Supermassive regnede med at lancere spillet på en next-gen PlayStation-konsol i 2027, altså forventede de at platformen ville være tilgængelig der.
Selvom selve rapporten er fra slutningen af april er den blevet taget op til fornyet spekulation og diskussion af ComicBook og ThePhraseMaker, der pointerer at Supermassive er eget af Nordisk, der desuden også er distributør for PlayStation i Norden - de kalder sig "The Nordic Home of PlayStation".
Som ComicBook skriver er det "reasonable to think it would have an idea of when the PS6 is going to release," men det er desuden lidt af en antagelse, når vi tager i betragtning hvor tæt ind til kroppen den slags information som ofte holdes.
Tror du at PS6 lander allerede i 2027?