Digital Trends kan rapportere, at Apple har købt deres første spilstudie, nemlig RAC7, et lille to-mands team, som står bag Apple Arcade hittet Sneaky Sasquatch. Det er første gang Apple har købt et spilstudie, men siger også, at opkøbet er noget ganske specielt og ikke starten på en trend.
We love Sneaky Sasquatch and are excited that the 2-person RAC7 team has joined Apple to continue their work on it with us. We will continue to deliver a great experience for Apple Arcade players with hundreds of games from many of the best game developers in the world.
- En talsperson fra Apple til Digital Trends
RAC7 er et lille studie, der tidligere har stået bag spil som Dark Echo og Splitter Critters. I 2019 udviklede og udgav de Sneaky Sasquatch eksklusivt på Apple Arcade. Spillet blev et stort hit og er løbende blevet opgraderet siden. Nu vil det lille team fortsætte deres partnerskab med Apple som et internt studie.
Apple siger, at opkøbet her er en helt unik ting og ikke nødvendigvis starten på en ny trend. De så muligheden for at hjælpe det lille team med at yderligere udvikle deres spil på Apple Arcade, og Apple understreger, at de vil fortsætte deres arbejde med både små og store tredjeparts studier omkring spil til Apple Arcade.