For nylig blev det på overraskende vis bekræftet at selveste Alex Garland skal instruere en filmatisering af Elden Ring, men den slags projekter har det jo stadig med at være mange år om at blive til noget.
Men noget tyder på at Bandai Namco ønsker at bevæge sig lidt hurtigere denne gang, og derfor tyder noget på at vi nærmer os den første formelle casting.
Deadline skriver at Garland ønsker at samarbejde med Kit Connor igen, som også spillede en rolle i hans seneste film, Warfare. Dette er senere hen blevet bakket op af Variety.
Der er ikke blevet lagt noget tilbud på bordet endnu, men Garland og Connor taler sammen, og noget kunne tyde på at det bliver til noget.
Glæder du dig?