Apple har allerede Apple Arcade og Game Center, men noget tyder på at de ønsker at strømline hele gaming-oplevelsen igennem deres økosystemer, og måske også tydeliggøre at de prioriterer spil i alle dets afskygninger fremadrettet.
Ifølge Bloomberg kommer dette til udtryk igennem en helt ny app fra Apple, der angiveligt lanceres indenfor den næste uges tid, eventuelt ved WWDC-showcase den 9. juni.
Denne app kommer til erstatte Game Center, og vil byde på et centraliseret achievement-system, leaderboards og andre måder at kommunikere med andre spillere på tværs af iOS, iPadOS og MacOS.
Den nye app vil også integrere Apple Arcade i en eller anden udstrækning, og vil desuden også byde på redaktionelt indhold af en eller anden art.
Spiller du på dine Apple-enheder, hvis du har nogen?