Metro: Last Light får sig en ny udgivelsesdato

Skiftet af udgiver betyder kun to måneders forsinkelse
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-03-01

Da THQ bukkede under tidligere i år og solgte ud af arvesølvet, var tyske Deep Silver på plettet og nuppede blandt andet rettighederne til Saints Row- og Metro-serierne. Metro: Last Light stod dengang til at udkomme i løbet af denne måned, men med et udgiverskift så relativt tæt på lanceringen, røg den plan selvfølgelig ud af vinduet.

I dag meddeler Deep Silver så, hvornår vi i stedet kan forvente at se Metro: Last Light i butikkerne, og forventningsfulde fans skal heldigvis ikke vente særlig meget længere. Spillet udkommer den 17. maj i Europa på PC, PlayStaiton 3 og Xbox 360, altså knap to måneder senere end det oprindeligt var planen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage