Hi-Fi Rush udvikler Tango Gameworks er genåbnet mandag

Efter at være købt af Krafton sidste år, er Tango Gameworks nu tilbage.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-06-03

I sommeren 2024 blev Tango Gameworks lukket af Microsoft og det kom som en stor overraskelse for de fleste, da de netop havde færdiggjort Hi-Fi Rush, som blev modtaget med stor ros nærmest over det hele.

Senere på sommeren blev resterne af Tango Gameworks opkøbt af koreanske Krafton, der er bedst kendt for PlayerUnknown's Battlegrounds og The Callisto Protocol. Hi-Fi Rush licensen indgik i handlen, mens andre Tango IP'er er blevet hos Microsoft - det drejer sig om The Evil Within og Ghostwire: Tokyo.

It took us some time, but the official office for Tango Gameworks, Inc. is open, and our hybrid work environment finally has its in-office counterpart! These things take time, but our office in Tokyo is back open as we fill it with our memorabilia from our projects and begin decorating based on our new brand identity!

- Tango Gameworks

Nu er Tango Gameworks "back in business", med et nyt website, et nyt logo og de hyrer i stor stil, blandt andet leder de efter en Senior Application Programmer, en Senior Graphics Programmer, en User Interface Programmer, en Senior Level Designer, en Senior Animator og mange andre.

Ifølge disse opslag, arbejder Tango Gameworks på et nyt ikke annonceret actionspil i Unreal Engine 5, som er planlagt til at udkomme på Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC. Vi krydser alt hvad vi kan krydse for, at der her er tale om Hi-Fi Rush 2.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage