IO Interactive afholder deres første showcase natten til lørdag

Med annoncering af 007 First Light og kig på det kommende MindsEye og mere om Hitman World of Assassination.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-06-03

Danske IO Interactive har annonceret deres første IOI Showcase, som løber af stablen lørdag morgen kl. 03.00 dansk tid.

På showcasen vil IO's næste store spil, 007 First Light blive officielt annonceret og vist frem, men vi vil også få et kig på MindsEye fra Build A Rocket Boy, men som IO Interactive står for udgivelsen af.

IOI SHOWCASE celebrates our 25-year history with the HITMAN franchise and shares an in-depth look at the diverse future of our studio. We've prepared some truly exciting surprises.

- IO Interactive

Der har været forholdsvis stille omkring IO Interactive i de seneste 3-4 år, men nu lader det til, at den danske udvikler er klar til at vise deres nyeste IP frem. 007 First Light er tidligere af IO CEO Hakan Abran blevet beskrevet som "the ultimate spycraft fantasy" med en original historie og en ny James Bond i spidsen.

Hvis du er den friske type, kan du følge IOI Showcase lørdag morgen kl. 03.00 på den officielle IO Interactive YouTube kanal.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage