Crytek: "Crysis 3 på Wii U var nødt til at dø"

Fik ikke nok opbakning fra Nintendo eller EA
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-03-04

En Wii U-udgave af Crysis 3 var tæt på at blive en realitet, men Crytek valgte at trække stikket på spillet i sidste øjeblik, forklarer studiets chef Cevat Yerli i et interview med GamesBeat.

"Vi havde Crysis 3 oppe at køre på Wii U. Vi var ret tæt på at lancere det", siger han.

"Men der manglede opbakning på forretningssiden mellem Nintendo og EA. Og da vi som selskab ikke selv kunne lancere spillet på Wii U - vi har ikke en udgiverlicens - så var Crysis 3 Wii U nødt til at dø".

Et billede fra PC-versionen af Crysis 3.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage