To chefer forlader MindsEye udvikleren

Det sker ganske usædvanligt få dage før udgivelsen af spillet.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-06-04

Der har været masser af kontroverser omkring MindsEye allerede, det nye spil fra Build a Rocket Boy. Studiet er stiftet af tidligere Rockstar Games profiler, men her under en uge før udgivelsen af deres første spil, har virksomhedens CLO og CFO forladt deres positioner.

Chief Legal Officer Riley Graebner oplyser via sin LinkedIn profil, at han har forladt Build a Rockey Boy med bedskeden: "After three and a half years my time at BARB has come to a close. I'm proud of what we've accomplished. During that time we more than doubled the size of the company to over 450 employees. We launched multiple products worldwide. We built the legal team and legal ops infrastructure from the ground up, working to systemize and automate."

Chief Financial Officer Paul Bland har også forladt sin stilling hos Build a Rocket Boy. Han har været i virksomheden i to år.

Det er ganske usædvanligt, at chefer på det niveau forlader en udvikler så kort tid før udgivelsen af et spil, som der er blevet arbejdet på i flere år. Opsigelserne kommer i kølvandet på at co-CEO Mark Gerhard har været ude og sige, at han føler der kører en smædekampagne mod Build a Rocket Boy og deres spil MindsEye, efter at flere, som har prøvet spillet, siger at det måske var bedst at udsætte det, for at sikre en højere kvalitet.

Hvad tænker du om, at to ledere forlader deres stillinger så kort tid før udgivelsen af MindsEye? Er de blevet fyret? Eller foregår der et eller andet beskidt spil bag kulissen i Build a Rocket Boy? Eller har de fået nok at deres CEO?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage