Har EA droppet Dead Space 4?

Udgiveren er utilfreds med salget af treeren, forlyder det
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-03-05

EA har angiveligt indstillet udviklingen af Dead Space 4 og essentielt lagt serien på hylden, efter salget af Dead Space 3 ikke har levet op til forventningerne. Det skriver Video Gamer med henvisning til en kilde med kendskab til forløbet.

Ifølge kilden skulle spillet have været i prepoduktion hos Visceral Games, og Viscerals Montreal-afdeling skulle være i gang med prototyper og mock-ups.

Men projektet er ifølge kilden droppet, efter Dead Space 3 ikke nåede sine salgsmål. I samme ombæring skulle Visceral Montreal være blevet nedlagt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage