Alpha-version af Arma III kan nu købes på Steam

Giver selvfølgelig adgang til det fulde spil senere
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-03-05

Arma III udkommer efter planen først i tredje kvartal, men hungrende fans kan kaste sig over spillet allerede nu. Bohemia har nemlig sat en alpha-version til salg på Steam.

I alphaen kan man gå på opdagelse på øen Stratis, nedkæmpe fjender i tospillers co-op med en ven, prøve kræfter med otte køretøjer og en stribe forskellige våben.

Vigtigst af alt giver alpha-udgaven både adgang til den kommende beta og det endelige spil, når det udkommer i løbet af sommeren. Flere detaljer finder du hos Steam.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage