Charles Martinet må angiveligt ikke bruge Mario-stemmen offentligt mere

Opdateret: Martinet har afkræftet dette rygte.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-06-12

Opdatering: Martinet har via et indlæg afkræftet dette rygte, og fortæller således:

"Oh Ricky. I do the Voice for every Fan I meet. I just don't improvise non-Mario phrases or dialogue. That's my choice to be sure. I always maintain the integrity of the character.
But come and visit me at any Comic Con or Fan expo and you'll hear super Mario for sure! #woohoo"

Vi lader den originale historie stå herunder, så man kan se hvad det hele handlede om.

For under to år siden landede det som lidt af en en bombe i spilverdenen, at Charles Martinet, manden der havde givet Mario en stemme i 30 år, måtte overlade rollen til Kevin Afghani. Dengang blev det sagt, at Martinet fortsat ville arbejde sammen med Nintendo som ambassadør, uden at det dog blev præciseret, hvad det egentlig indebar.

Tilsyneladende har Martinet heller ikke selv blevet klogere på den del, ifølge influenceren Ricky Berwick (kendt for at gøre grin med fordomme mod handicappede). Han mødte Martinet til en nylig messe, men sidstnævnte nægtede at lave nogen af sine klassiske stemmer fordi han tilsyneladende ikke må:

"Charles Martinet wasn't even allowed to do the voice of Mario or any of his iconic character's voices either at the convention I attended over the weekend. It's a fucking shame"

Nintendo selv har ikke kommenteret sagen, men der er heller ikke dukket nogen video op med Martinet i rollen som Mario og co. siden hans exit, hvilket underbygger sagen. Det virker da heller ikke urimeligt, at Nintendo skulle have en klausul om ikke at konkurrere med deres nye stemmer og ikke tjene penge på deres brands.

Berwick har ret, det er trist, og det betyder, at vi aldrig mere kommer til at høre ham udbryde "It's-a-me, Mario!". En æra er slut.

<social>https://www.threads.com/@rickyberwick/post/DKlFChRSejQ</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage