Nintendo har i en kort besked på deres website meddelt, at Nintendo Switch 2 har solgt 3,5 millioner enheder på verdensplan i løbet af de fire første dage på markedet. Dermed er maskinen den hurtigst sælgende konsol fra Nintendo nogensinde.
Også i England, har Nintendo slået sin egen rekord, da Switch 2 har haft den største lancering nogensinde i landet for en Nintendo maskine. Der er dog ikke kommet nogen salgstal endnu fra England. Ifølge NielsenIQ (via The Game Business), har Switch 2 solgt mere end dobbelt så godt som den originale Switch, som der dog også var mangel på, da den udkom i England tilbage i 2017.
Dog er Nintendo Switch 2 lanceringen ikke tæt på den største lancering i landet, nemlig lanceringen af PlayStation 5 og Switch 2 er faktisk også slået af både PlayStation 4, PlayStation 5 og Xbox Series X/S når det kommer til antal af solgte maskiner ved lanceringen.
Det er dog værd at nævne, at England traditionelt set aldrig har været et stort Nintendo land - for eksempel solgte PlayStation 4 flere maskiner end den første Switch, selv om Switch har solgt mere end 30 millioner flere maskiner end PlayStation 4 på verdensplan.
Har du fået fingrene i Nintendo Switch 2? Hvad er dit første indtryk af maskinen?