Som vi tidligere har fortalt, har der op til lanceringen af MindsEye, været tumult omkring spillet med negative previews fra streamere og ledelsen bag spillet gik efterfølgende ud og sagde, at det var en orkestreret kampagne imod dem og spillet. Det har ikke været kønt.
Det uskønne fortsætter efter lanceringen, men nu er det selve spillets kvalitet, der er i fokus. For de første har udgiveren IOI Partners ikke leveret anmelderkopier til pressen, og det er de i deres fulde ret til ikke at gøre, men det plejer sjældent at være et godt tegn. Der er dog også dukket en del videoer op på de sociale medier, hvor man ser, at spillet ganske enkelt falder fra hinanden, med spillere der falder ned igennem spilverdenen og NPC'ere der morpher til skrækkelige monstre (og nej, det er ikke meningen). Spillet var tydeligvis slet ikke klar til udgivelse.
We are heartbroken that not every player was able to experience the game as we intended. Our priority is optimizing performance and stability so that every player, across every device, can enjoy an equally high-quality experience.
Our teams have worked tirelessly throughout the night to solve many of these issues, and we have now identified that the vast majority of crashes were caused by a memory leak. This impacted roughly 1 in 10 of our players.
- Build a Rocket Boy
Skotske Build a Rocket Boy har arbejdet nærmest i døgndrift for at fixe spillets problemer og der er en større opdatering på vej til alle platforme - patchen skulle ligge til certificering hos Microsoft og Sony i øjeblikket og forventes af udkomme fredag.
I mellemtiden ser det ud som om, at Sony så småt er begyndt at refundere pengene til dem der har købt spillet, men har fortrudt efterfølgende. Der er ingen officiel udmelding fra Sony omkring dette, så vi er ikke ude i en Cyberpunk 2077 situation endnu, men det er ikke en køn lancering og det sætter ikke den danske udgiver fra IOI Partners i et specielt godt lys.
<bild></bild>