Rygte: Det kommende God of War metroidvania spin-off er blevet skubbet til 2026

Det skulle være dukket op ved den seneste State of Play, men udeblev.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-06-20

Det næste God of War-spil har angiveligt fået sin udgivelse udskudt internt. Spillet - som angiveligt bliver mere et 2.5D-orienteret metroidvania-spil, som er lidt af en afsked fra de storslåede actionspil, vi ellers kender fra serien - forventes nu at udkomme i 2026.

Disse oplysninger kommer fra brancheinsideren Jeff Grubb, som fortæller, at spillet stadig er under udvikling, men at det ikke vil udkomme i år. Andre rygter hævder desuden, at projektets omfang er blevet udvidet, blandt andet med fuld stemmeskuespil. Dog vedligeholder alle insidere, at dette fortsat er et spin-off, og ikke er et stand-in eller en fortsættelse af det narrativ der blev sparket i gang med God of War fra 2018.

<social>https://www.youtube.com/watch?v=wWMlGrkxITU</social>

Det er svært at vide, hvad man skal forvente af dette God of War-spin-off. Det bliver ikke udviklet af Sony Santa Monica, men det er sandsynligt, at det stadig vil holde en høj kvalitet, taget i betragtning af standarden fra de øvrige spil i franchisen. Måske får vi snart en officiel afsløring, så fans ved, hvad de kan glæde sig til næste år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage