Forvent en række byer på størrelse med Novigrad i The Witcher 4

CD Projekt RED har studeret for deres fortid for bedre at kunne præsentere et teknologisk tigerspring.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-06-23

The Witcher 4 markerer et stort teknologisk skifte for CD Projekt Red. Som vi så i den nylige Unreal Engine 5-demo for spillet, bliver det tydeligvis et visuelt imponerende spil, men det vil også rumme langt mere detaljerigdom, især når det gælder bebyggelser og bymiljøer.

I et interview med GamesRadar fortæller Jan Hermanowicz, der er produktionsleder for teknikken bag The Witcher 4-demoen, at studiet har tænkt sig at udnytte den nye hardware fuldt ud, som vi har set introduceret siden det seneste Witcher-spil.

"That generational shift, we want to do it right. Our ambition is to take full advantage of it and really deliver the next-gen experience. We actually looked at what we did in the past, what was cool about that, and what we couldn't do at the time, but we spent a lot of time watching recordings of Novigrad from Witcher 3."

Standarderne, der blev sat med Novigrad, har informeret CDPR om, hvad de nu er i stand til at skabe, når det kommer til fantasy-byer. Og hvis man skal dømme ud fra tech-demoen, kan The Witcher 4 meget vel byde på massive storbyer i en hidtil uset skala.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage