Efter den enorme succes med Andor: Sæson 2 ser Disney ud til at have fået ny appetit på Star Wars og har for nylig talt om flere kommende projekter. Nu rapporterer den ofte meget velinformerede filminsider Daniel Richtman (via GeekTyrant), at en berømt skuespillerinde ser ud til at være blevet knyttet til et af dem.
Mere specifikt er det Dakota Johnson (Fifty Shades of Grey), der for nylig arbejdede på et andet Disney-ejet projekt, nemlig Marvels über-farce Madame Web. Der er så mange serier og film i støbeskeen lige nu, at det er svært at sige, hvilken det drejer sig om, men vi ved, at Daisy Ridley vender tilbage som Rey Skywalker i nye film - og da disse sandsynligvis vil være større satsninger, er det måske netop i dem, vi får Johnson at se.