Don't Nod bliver endnu en gang ramt fyringer

Et ukendt antal ansatte er blevet skåret fra.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-06-30

Don't Nod har ikke haft den nemmeste tid på det seneste, da det kun var tilbage i oktober 2024, at virksomheden blev tvunget til at foretage en række afskedigelser for at få økonomien til at hænge sammen. Og nu sker det igen denne sommer, hvor det er blevet afsløret, at det franske studie skærer ned, hvilket rammer et ukendt antal ansatte i deres studie i Montreal.

Nyheden blev bekræftet af en række forskellige medarbejdere, som via sociale medier har fortalt, at de har mistet deres job - noget, som Eurogamer har bemærket. Don't Nod selv har endnu ikke kommenteret situationen eller offentliggjort en udmelding, men det sker, som senior game designer Mathieu Tremblay udtaler:

"I am incredibly proud of what the team at Don't Nod Montreal accomplished with Lost Records: Bloom and Rage and shipping the game with this level of quality was nothing short of a miracle in the circumstances. I wish for all others affected by this wave of layoffs to land on their feet quickly, as they are truly exceptional people."

Don't Nod udgav for nylig Lost Records: Bloom & Rage, og selvom det er uklart, hvor godt spillet har solgt, plejer fyringsrunder ikke at ske, når et spil er en succes. Hvad fremtiden bringer for udvikleren, må tiden vise - men til Summer Game Fest løftede de sløret for deres næste projekt, Aphelion.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage