Hell is Us er færdigt og er gået guld

Det er mere end 2 måneder før udgivelsen i starten af september.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-07-02

Rogue Factor har på mediet X meddelt, at Hell is Us er gået guld og er klar til udgivelse på Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 4. september. Det betyder, at spillet er udviklet færdigt og er klar til at gå i produktion. Fra nu af og frem til udgivelsen, vil teamet finpudse og fixe de sidste bugs, som formentlig kommer i en day 1 patch kort før udgivelsen.

Udgiveren Nacon har i samme ombæring meddelt, at spillets fysiske Deluxe Edition nu kan forudbestilles. Denne indeholder spillet i en eksklusiv metalæske, spillets soundtrack, en art book og eksklusivt ekstra indhold inde i spillet, blandt andet kosmetiske items til hovedpersonen Rémi og hans drone KAPI.

Hell is Us udkommer den 4. september til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 4. september.

<social>https://twitter.com/HellisUsGame/status/1940047747312492747</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage