Den næste store fyringsrunde hos Microsoft er blevet sat i gang - mere end 9.000 ansatte vil miste deres job

Gaming divisionen rammes også - blandt andet skulle King og Bethesda i Europa være blandt de ramte.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-07-02

Der har i et stykke tid været rygter om endnu en større fyringsrunde hos Microsoft, hvor også gaming-divisionen vil blive ramt.

Bloomberg kan nu fortælle, at fyringsrunden er gået i gang og at mere end 9.000 ansatte på tværs af Microsoft skulle miste deres job, som svarer til 4% af alle ansatte. Dette tal er ikke bekræftet.

Der er endnu ingen officielle udmeldinger, men Candy Crush udvikleren King skulle være ramt og de skal fyre 10% af deres ansatte, svarende til 200 mennesker og den europæiske arm af ZeniMax Media, altså Bethesda, skulle også være blevet ramt.

Microsoft Gaming CEO Phil Spencer har i en intern mail til alle ansatte skrevet:

Today we are sharing decisions that will impact colleagues across our organization. To position Gaming for enduring success and allow us to focus on strategic growth areas, we will end or decrease work in certain areas of the business and follow Microsoft's lead in removing layers of management to increase agility and effectiveness.

- Phil Spencer

Ud fra den her udmelding lyder det som om, at Microsoft Gaming vil trække sig helt fra dele af deres forretning - det bliver spændende at følge hvad det præcis betyder. Indtil da, er vores tanker hos alle ansatte hos Microsoft, der endnu engang må igennem en større fyringsrunde.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage