Ny trailer til Final Fantasy IX giver håb om snarlig remake

Square Enix har i forbindelse med spillets 25-års jubilæum også tilføjet nyt merchandise til deres onlinebutik.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-07

Rygterne vil vide, at en remake af Final Fantasy IX - det sidste FF-spil til den originale PlayStation - er under udvikling.

Square Enix selv har dog ikke på noget tidspunkt officielt bekræftet projektet, men nu kaster en ny trailer en smule brænde på bålet.

I forbindelse med spillets 25-års jubilæum har Square Enix udgivet en lille video på YouTube, der viser nogle højdepunkter fra spillets mellemsekvenser. Samtidig har de introduceret nyt merchandise til deres onlinebutik baseret på spillet - blandt andet i form af en figur af hovedpersonen Zidane.

Kan man slet ikke vente med at spille en - mulig - remaster af Final Fantasy IX, kan det originale spil heldigvis fås til moderne platforme som Switch, PS4, Xbox One og PC.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage