James Gunn afviser at Superman skal indtjene $700 millioner for at blive profitabel

Men det ændrer ikke på, at DC-universets fremtid hviler på filmens skuldre.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-08

Senere på ugen rammer Superman biograflærreder verden over, og presset på filmen kunne næsten ikke være større.

James Gunn, direktør for DC Studios, har selv sat sig i instruktørstolen, og han vil håbe på, at Supermans voldsomme kræfter er nok til at løfte DC Studios ud af den lidt halvsløje form, der har præget studiets seneste mange film.

Det forventningsmæssige pres er altså ikke til at komme uden om, men hvad med det økonomiske?

Grundet filmens store betydning for DC-filmuniverset har producenterne postet rigtig mange penge i projektet. Ifølge IGN er der blevet spekuleret i, at Superman derfor skal indtjene op mod $700 millioner - bare for at gå i nul.

I et interview med GQ afviser James Gunn dog, at filmens budget har noget så store højder.

"Is there something riding on it? Yeah, but it's not as big as people make it out to be. They hear these numbers that the movie's only going to be successful if it makes 700 million or something and it's just complete and utter nonsense. It doesn't need to be as big of a situation as people are saying."

Superman får dansk biografpremiere nu på torsdag, den 10. juli.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage