Mens vi venter på en udgivelsesdato for basketspillet NBA 2K26, har udgiverne fra 2K bekræftet, hvem der kommer til at pryde forsiden på spillet.
Det bliver Shai Gilgeous-Alexander, der er årets coveratlet. Den 26-årige canadier var i den netop overståede sæson en af de helt store profiler for Oklahoma City Thunder, der endte med at vinde NBA efter en finalesejr over Indiana Pacers.
<social>https://x.com/NBA2K/status/1942665415982989409</social>
På den lidt mere spilrelaterede front, er det også bekræftet, at der kommer en Switch 2-version af spillet. Vi venter endnu på endelig bekræftelse af de øvrige platforme.
<social>https://x.com/NintendoAmerica/status/1942667509930311855</social>