Gothic Remake har efterhånden været længe undervejs. Tilbage i 2019 udgav udvikleren fra THQ Barcelona en spilbar demo af projektet, der fik en lunken reception.
Kort sagt havde udvikleren tilføjet et væld af moderne systemer, der konstant guidede, hjalp og roste spilleren, hvilket stod i skarp kontrast til det originale Gothic, der foregik i en fjendtlig verden og havde systemer, der respekterede spillerens intelligens.
Siden da har vi kun set glimt af spillet, og det er også tilfældet med den seneste video, der giver os et blik på spillets artstyle. Nydeligt ser det da ud, men vi skal snart til at have en udgivelsesdato, hvis vi for alvor skal tro på projektet.
<social>https://www.youtube.com/watch?v=YyM_6IzRFHY</social>
Forhåbentlig får vi mere at vide til THQ Nordic Digital Showcase, der finder sted fredag den 1. august kl. 21.