Ny Mafia: The Old Country-video viser kørsel, action og smukke omgivelser på Sicilien

Den imødesete prequel udkommer til august.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-09

I det lidt sparsomme udgivelsesprogram henover sommeren er Mafia: The Old Country en af de titler, vi ser meget frem til.

Spillet virker som en retur til seriens rødder, og det er ikke kun fordi, at man rent faktisk spiller en slags oprindelseshistorie til den italiensk-amerikanske mafia på Sicilien i starten af 1900-tallet.

Nej, det er snarere fordi, at spillets gameplay lover en stramt fokuseret og filmisk handling med en smuk åben verden, der prioriterer indlevelse og realisme, fremfor ligegyldige sideaktiviteter og samlegenstande.

Med under en måned til lanceringen den 8. august har IGN nu udgivet en ni minutter lang gameplay-video fra spillet på YouTube, der giver os et indblik i spillets kørsel, kamp og snigeelementer.

<social>https://www.youtube.com/watch?v=c9sqrkte-QQ</social>

Det er ganske tydeligt, at udvikleren Hangar 13 ikke helt har de økonomiske muskler, der skal til for at levere moderne AAA-produktionsværdi på højde med de største spil. Mindre kan dog også gøre det, og det fremviste gameplay ser bestemt lovende ud.

Mafia: The Old Country udkommer til Xbox Series X, PlayStation 5 og PC og vil koste 49,99€.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage