Der sker ting og sager omkring Subnautica 2 og udvikleren Unknown Worlds. For få dage siden blev stifterne af Unknown Worlds smidt på porten af Krafton og nu er spillet blevet udsat til 2026, selv om den tidligere ledelse mente at spillet var klar til at komme i Early Access senere på året som planlagt.
Det lader til, at der var en bonus i vente på 250 millioner dollars til ledelsen af Unknown Worlds, hvis de havde nået bestemte milepæle - en bonus som de havde tænkt sig at dele med de omkring 100 medarbejdere. Men med udsættelsen af Subnautica 2, når teamet ikke de opsatte mål, og bonussen vil formentlig ikke komme til udbetaling.
Alt dette beretter Bloomberg's Jason Schreier i en ny artike.l Krafton har i en udtalelse sagt, at spillet blev udsat til 2026 på baggrund af tidligere tests og udelukkende for at forbedre spillets kvalitet. Beslutningen var "ikke påvirket af kontraktlige eller økonomiske overvejelser".
Hvad der er op og ned omkring Subnautica 2 og Unknown Worlds, er efterhånden lidt svært at finde ud af, men sikkert er det, at Subnautica nu er udskudt til ind i 2026, hvor det er planlagt til at udkomme til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC.